Når nogen gør noget! Og det gør en kæmpe forskel

4. februar 2016 in Malerier

I forsommeren 2011 ringede en af mine allerbedste venner, Berit, og fortalte mig, at hun havde bestilt plads til hende og mig på Holbæk Kunsthøjskole i fjorten dage i juli måned!

Det kunne jeg selvfølgelig ikke!!
Hvor skulle jeg få pengene fra? Jeg kunne nok ikke begå mig sådan et sted, hvor alle garanteret var vildt dygtige? Jeg kunne da ikke bare rejse hjemmefra i fjorten dage?
Masser af indvendinger, mange flere, som alle blev skudt ned med de kærligste ord. Og det endte selvfølgelig med, at jeg sagde ja!

Det er nok en af de bedste beslutninger jeg, næsten selv, har truffet i mit liv.

Men meget mere om Holbæk Kunsthøjskole og det at være på højskole en anden gang.

Vi skulle arbejde i en stor lade. Alle 16, flest kvinder, fik hver en plads og en væg.
Vores lærer hed Jesper Palm, dansk billedkunstner og en super sød og sjov fyr!

Som start fik vi en fast opgave, der skulle løses over de næste tolv dage.

Vi fik hver et lille bitte billede i farver. Og et lærred hver i størrelsen 40 x 70.
Mal det!
Det fik hurtigt op for os, at vi hver havde fået en 16-del af et stort billede. Et luftfotografi af en by et eller andet sted i verdenen.
Og vi malede det bedste vi kunne.
Det var sjovt, det var svært og det var en opgave, der skulle løses.

Jeg arbejdede på det koncentreret i et par dage, derefter indimellem de andre opgaver, og jeg blev færdig.
Den sidste dag til fællesudstillingen blev de 16 billeder sat samme til et kæmpe fællesværk. Meget spændende.

Blaa_huse

Hurtigt blev opgaverne meget mere individuelle. Vi kunne faktisk vælge frit, hvilket var dejligt, da vi kom med meget forskellige forudsætninger.
Nogle havde malet i mange år, nogle havde aldrig haft en pensel i hånden før, nogle arbejde stort og hurtige, andre nussede med små detaljer. Alle fik individuel kritik og vi gennemgik hinandens billeder sammen med Jesper og det var meget givende.

Jeg valgte hele opholdet igennem at ”male efter”. Noget der ofte bliver betragtet som lidt ”snyd”.
Men det er ikke snyd. Det er øvelser i at se! Så mal efter, mal efter! Det har kunstnere altid gjort.

Jeg fandt et sort/hvid fotografi af to skåle. Jesper hjalp mig med at finde en palet ( en farve- sammensætning jeg skulle holde mig til).
Og jeg malede efter.
På lærred, med acryl, pensel og lidt vand.

to skaale pensel

Næste opgave var at bruge samme farvepalet og samme motiv.
Dog med den forskel, at det var det første maleri, der skulle være udgangspunkter. Fotografiet blev lagt væk.

Og denne gang brugte jeg ikke en pensel, men en spartel.

To meget forskellige udtryk. Og en endnu en lærerig opgave.

to skaale med spartel

Den næste opgave fandt jeg i en avis. Et dejligt billede i svage farver af en mand, der så ud til at have det godt med sig selv.
Endnu en ”male-efter-opgave”

manden paa taget

Den sidste opgave var en Jesper bad om.

Han havde selvfølgelig meget hurtigt fundet ud af, at Berit og jeg havde det mægtig godt sammen. Og han bad os om at male et portræt af hinanden i løbet af kort tid.

Den opfordring tog vi selvfølgelig, men vi blev ikke helt lige glade for resultatet.
Vi kan godt begge to genkende os selv. Folk, der kender os, kan også sagtens se, hvem billedet forestiller.

billede_af_berit berits billede af mig

Måske er det fordi Berit brugte meget mere tid end jeg gjorde? Måske ser hun bare bedre end jeg gør? Måske er hun bare dygtigere? Hun kan i hvert fald ikke fordrage det billede jeg fik lavet.

Jeg kom hjem efter fjorten dage med 5 malerier, en tro på, at jeg godt kunne, at der var voldsomt meget mere jeg skulle lære og at jeg skulle på højskole hver sommer frem over.

Tusinde, tusinde tak til Berit, der virkelig gjorde en forskel.

Et nyt kapitel i mit liv blev åbnet, meget mere end nogen kunne vide på det tidspunkt.

Share This Post

Se også:

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Back to top